Om psykologerne

Marianne er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2002 og senere specialistgodkendt i klinisk børnepsykologi.

Marianne har beskæftiget sig med børn, unge og familier i hele sin karriere periodevist i Røde Kors Asylafdeling. Marianne har særlige kompetencer inden for udredning og samtaleforløb med børn, unge og familier, særligt børn og unge med angstproblematikker.

Metodisk og teoretisk er Marianne bredt funderet og har løbende taget efteruddannelse. Hun trækker særligt på metoder fra det mentaliseringsbaserede, det narrative og det kognitive. Marianne har bl.a. gennemført uddannelse i Cool Kids ved Århus Universitet.

Hanne er specialist i klinisk psykologi og sundhedspsykologi, autoriseret og uddannet sammen med Marianne på Københavns Universitet.  Hannes erfaringer kommer fra Rigshospitalet, Røde Kors og Danmarks Tekniske Universitet og hvis man spørger Hanne, hvad hun laver, så vil hun svare, at hun arbejder med almindelige mennesker, der er udsat for en eller anden form for belastning. Det kan være sygdom, stress, kriser, opsigelser, smerter eller noget tredje som skal håndteres.

Hannes behandlinger er baseret på en integrativ tilgang med en forkærlighed for det mentaliseringsbaserede, eksistentielle og kognitive metoder (mindfulness og compassion). Hanne afholder også mindfulnesskurser i Hillerød med kiropraktor Nanna Sønderkær. Læs mere om dette under www.nannaoghanne.com